Prøv1elbil - udviklingsprojekt om elbiler i hverdagen
Energi Horsens har startet Danmarks første demonstrationsprojekt, hvor almindelige mennesker tester elbiler. Målet er, at finde ud af, hvordan elbilen fungerer i en hverdag og skabe erhvervsudvikling inden for elbilområdet.
Som en del af en større satsning inden for elbilområdet, har Energi Horsens startet Prøv1elbil-projektet. Projektet går ud på, at omkring 100 familier skal hverdagsteste en elbil i tre måneder. Det vil give viden om hvordan elbilen fungerer i en almindelig hverdag.
Denne viden skal vise muligheder for virksomheder til at udvikle produkter eller services til elbilen. Fx. viste første runde af projektet, at elbilernes varmeanlæg ikke var godt nok til en kold dansk vinter. Den viden kan virksomhederne bruge til at begynde at tænke i nye varmesystemer til elbiler. Og udvikler de en prototype, kan de bruge elbilerne i projektet som et living lab - og prøve deres produkt af hos en typisk forbruger.
Denne unikke mulighed håber vi vil skabe vækst inden for elbilområdet i Danmark.
Samarbejdspartnere Energi Horsens arbejder sammen med energiselskabet NRGi, Teknologisk Institut og Horsens kommune og Hedensted kommune. Derudover støttes projektet af Energistyrelsen under Klima- og Energiministeriet og Region Midt.
Læs mere om projektet Læs mere om projektet på www.elbilforum.dk. Her kan du også følge familierne oplevelser med elbilerne ved at læse deres blogs.
Som en del af projektet afholder Energi Horsens jævnligt arrangementer, hvor alle interesserede kan komme og prøve en elbil. Følg med på www.elbilforum.dk |